Logo

Löwchen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Löwchen

 

Selskabshunde. Frisuren med den klippede bagdel er en modesag, som skal forstærke indtrykket af en lille løve

 

HØJDE: 25-32 cm for begge køn.

VÆGT: 4-8 kg.

FARVER: Alle pelsfarver undtagen brun er tilladt, ensfarvede såvel som med aftegninger.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Petit Chien Lion.

 

MENTALITET: Den lille løve er en livlig og meget hengiven selskabshund, som nemt falder til i ethvert miljø. Den er nysgerrig og tillidsfuld. Den er vagtsom, men fordragelig, og omgås som regel uden vanskeligheder både fremmede og andre hunde. Den er glad for at lege også med familiens børn, blot de ikke er for voldsomme .

 

BEHOV: Den er stor nok til at gå lange ture og lille nok til at kunne være med overalt, hvilket den sætter stor pris på. Den er glad for nye indtryk, og den er nært knyttet til familien.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er en udpræget selskabshund, som befinder sig bedst i nær kontakt med sine mennesker. Den er samtidig aktiv, uforfærdet og ivrig for at få lov til at bevæge sig frit og samle nye indtryk. Den er bestemt ikke tilfreds med at blive båret rundt på armen.

 

PELS OG PLEJE: Pelsplejen er enklere end for de andre bichon-varianter. Pelsen er temmelig lang og bølget, men kan klares med en ugentlig gennembørstning. Til udstilling klippes pelsen på bagparten for at fremhæve det løveagtige indtryk, men mange ejere foretrækker en mere moderat frisure.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Hunden er robust, lærenem og glad for opmærksomhed. Den kan blive overraskende lydig, hvis ejeren blot er tålmodig, venlig og konsekvent. Skift ofte mellem forskellige træningssteder og varier de spiselige belønninger med ros og leg.

 

OPRINDELSE: Racen kommer fra Frankrig, men den har med sikkerhed aner overalt i Middelhavslandene. Den adskiller sig fra de andre bichoner ved farverne og de længere ben. Løveklipningen er en gammel tradition, som gennem afbildninger kan spores tilbage til 1300-tallet.

I 1960'erne forsvandt racen næsten helt, men den blev reddet af belgiske opdrættere og er igen i fremgang. Den har altid været selskabshund, men den har de senere år også gjort sig bemærket som konkurrencehund i lydighed og agility.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.422 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Bichon friséSelskabshunde. Hovedet og poterne klippes i facon, men pelsen i øvrigt bliver ikke klippet...
• Tibetansk terrier Selskabshunde. Den tibetanske terrier er større og væsentlig mere robust end mange andre...
• BologneseSelskabshunde. Den mest reserverede af de fem bichon-varianter bør tidligt vænnes til børn...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!