Logo

Coton de tuléar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Coton de tuléar

 

Selskabshunde. Filtre i pelsen er generende for hunden, så man må være forberedt på en betydelig pelspleje

 

HØJDE: Hanner 25-30 cm. Tæver 22-27 cm.

VÆGT: 3,5-6 kg.

FARVER: Hvid eventuelt med et anstrøg af lysegråt eiler rødgult på ørerne.

HJEMLAND: Madagaskar/Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Coton de Tulear.

 

MENTALITET: Den har et udadvendt og velafbalanceret væsen. Den er generelt tillidsfuld og omgås fint med både mennesker og andre hunde. Det er en udpræget selskabshund, som knytter sig nært til familien og i reglen uden større vanskelighed kan tilpasse sig enhver livsstil. Man må dog være forberedt på en betydelig pelspleje.

 

BEHOV: Racen har en fortid som både vagt-, hyrde- og jagthund, så den behøver regelmæssig motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Desuden et godt socialt liv med nær menneskelig kontakt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er glad for at bevæge sig med mulighed for at løbe frit. Den sætter pris på at få lov til at bruge sin næse, og den griber gerne chancen for at lege med andre hunde af samme størrelse. Den er selvstændig, men holder forholdsvis god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen har givet racen navn. Den er bomuldsagtig (coton betyder bomuld på fransk), meget blød og fjedrende, aldrig hård eller strid. Den er tæt og rigelig og kan være let bølget. Den skal børstes jævnligt helst dagligt. Hvalpen skal derfor tidligt vænnes til pelsplejen.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Opdragelsen skal følge den sædvanlige opskrift. Ingredienserne er motivation, konsekvens, variation og belønning. Hold igen med godbidderne, så den lille hund ikke bliver overvægtig. Beløn i stedet med kontakt, ros og forskellige lege.

 

OPRINDELSE: Små hvide hunde med lang silkeblød pels har eksisteret i årtusinder omkring Middelhavet. Det fortælles, at typen kom til Madagaskar for flere hundrede år siden, da et skib strandede ud for øen Reunion. De blev efterhånden til en større stamme af vildhunde. Rundt om havnebyen Tulear blev vilde hunde indfanget og brugt som gårdhunde eller i nogle tilfælde til jagt. Omkring 1950 kom enkelte til Frankrig, og i 1970 blev racen godkendt. Den er i dag en populær selskabshund over hele verden.


Coton de tuléar

Bomuldshunden Kalle stak af nytårsaften 2017: Nu er han fundet død efter at være blevet kørt over.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.338 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KromfohrländerSelskabshunde. Kromfohrländeren adskiller sig mentalt tydeligt fra de andre racer i...
• Fransk bulldogSelskabshunde. Det er en lille, muskuløs hund, men et par daglige spadsereture dækker...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!