Logo

Chihuahua

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Chihuahua

 

Selskabshunde. Man må tage hensyn til, at chihuahua er verdens mindste hunderace. Den er bare ikke selv klar over det

 

HØJDE: 15-23 cm for begge køn.

VÆGT: 0,5-3 kg.

FARVER: Alle farver og kombinationer er tilladt.

HJEMLAND: Mexico.

INTERNATIONALT RACENAVN: Chihuahueno.

 

MENTALITET: Verdens mindste hunderace er helt uvidende om sin ringe størrelse. Den er selvbevidst, nysgerrig og går ikke af vejen for ret meget. Den har rigelig med plads i selv den mindste bolig og er en kærlig og underholdende selskabshund, også for ældre mennesker. Den er meget spinkel og mindre egnet i en familie med små børn.

 

BEHOV: Den er glad for daglige spadsereture, men indretter sig helt efter ejerens aktivitetsniveau. Til gengæld har den brug for nær kontakt, masser af opmærksomhed og for at lege med sin ejer.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den kan være noget kuldskær og bevæger sig ikke gerne udenfor i koldt og fugtigt vejr. Den er vagtsom og villig til at beskytte sin ejer. Over for fremmede og andre hunde kan den optræde truende, så pas på, at situationen ikke kommer ud af kontrol.

 

PELS OG PLEJE: Racen forekommer i to pelsvarianter. Den korthårede pels er den oprindelige, mens den langhårede er opstået ved krydsning med kontinentale dværgspaniels. Begge pelstyper behøver kun jævnlig gennembørstning. Hold kløerne kortklippede og tænderne fri for tandsten.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er kvik og opmærksom og fuldt ud i stand til at lære alt, hvad ejeren finder hensigtsmæssigt og morsomt. Vær dog varsom med at slippe den lille hund løs sammen med større artsfæller, som kan risikere at forveksle den med et jagtbytte.

 

OPRINDELSE: Den har fået navn efter den største provins i Mexico. Det menes, at disse hunde tidligere levede vildt, og at de blev indfanget og tæmmet i den toltekiske civilisation. Gengivelser af en lille dværghund, som meget ligner nutidens chihuahua, blev brugt som dekoration på arkitekturen i byen Tula. Der er mange legender om racens oprindelse. Det eneste, man ved med sikkerhed, er, at den omkring 1895 blev" opdaget" af amerikanske turister. Den blev bragt til USA og videre ud over hele verden.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 898 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Tibetansk terrier Selskabshunde. Den tibetanske terrier er større og væsentlig mere robust end mange andre...
• BologneseSelskabshunde. Den mest reserverede af de fem bichon-varianter bør tidligt vænnes til børn...
• Belgiske griffonerSelskabshunde. Det er kun farven til forskel på den røde griffon bruxellois og den sorte...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!