Logo

- Selskabshunde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Selskabshunde

 

Selskabshunde. Meget langpelsede hunde skal tidligt vænnes til den omfattende pelspleje, så processen kan være en daglig hyggestund og ikke en magtkamp.

 

Blandt de utallige opgaver, hundene altid har påtaget sig, er der en, som ikke må glemmes. Der har i årtusinder levet hunde, som først og fremmest har skullet være til glæde og godt selskab for deres mennesker.

Gruppen af selskabshunde består med enkelte undtagelser af små hunde. De fleste er ikke højere end ca. 30 cm over skulderen.

Dværge forekommer inden for alle arter af skabninger. Der har også altid eksisteret hunde, som var betydeligt mindre end de øvrige hunde i flokken. I nogle tilfælde har de savnet tilstrækkelig livskraft, så naturen selv hurtigt har sorteret dem fra. I andre situationer har mennesket grebet ind og aflivet de svageste individer.

 

Der kræves et vist materielt overskud, før man kan begynde at interessere sig for hunde, der ikke er i stand til at arbejde for føden. Det overskud har man dog tidligt fået inden for alle kulturer. Undermålerne fik lov til at leve og kom ind i varmen som selskab for husets kvinder og som legekammerater for børnene.

 

Fra billeder og arkæologiske fund kender man små selskabshunde flere tusind år tilbage i tiden. De var overklassens yndlinge i Kina og Japan, og de var til fornøjelse og adspredelse i Tibets klostre. De glædede ægyptere såvel som nordboer. Og de havde en høj social position i de syd- og mellemamerikanske indianerkulturer.

 

Man kan følge dværghundene videre op gennem tiden. Det vrimler med dem på portrætter af Sydeuropas førende familier. Fra hofferne bredte de sig til adelens slotte og godser, videre til det stadig mere velhavende borgerskab i byerne og derfra til menigmand overalt.

 

FLERE SLAGS DVÆRGE

Små hunde varierer lige så meget i udseende som deres større slægtninge. Men der er forskel på dværge.

Nogle er bare små. De er miniudgaver af de noget større typer, og alle detaljer står i samme forhold til hinanden uden væsentlige afvigelser. Disse dværge er blevet til gennem en bevidst udvælgelse, hvor mennesker gennem generationer har avlet videre på de mindste hunde, de har kunnet finde. De små pudler og dværgspaniels som cavalier king charles spaniel og papillon er typiske eksempler på sådanne racer.

 

Hos andre dværge har kun hovedformen ændret sig, mens kroppen har bevaret sine proportioner. Kraniet er nærmest kuglerundt, og hovedet virker æbleagtigt med det korte, spidse næseparti og de store øjne. Verdens mindste hunderace, chihuahua, er en sådan dværg.

 

Endelig er der den form for dværgvækst, hvor de lange rørknogler standser deres vækst meget tidligt. Det er en arvelig tilstand, som også kendes fra mennesker. Man taler om kondrodystrofe 'dværge, når hoved og krop er af nogenlunde normal størrelse, men benene er ekstremt korte. Blandt selskabshundene gælder det pekingeser, men ellers er gravhundene det mest udbredte eksempel på sådanne dværge.

 

OVERDÅDIG PELS ELLER SLET INGEN

Med en egentlig selskabshund må man være forberedt på lidt ekstra arbejde. Den går ofte ikke så langt, at den når at slide kløerne tilstrækkeligt. Den skal derfor jævnligt have klippet negle. Foderet er tit blødere eIler mere findelt, så der lettere dannes tandsten. Den skal derfor med mellemrum have renset tænder for at bevare dem intakte.

Mange selskabshunde har en overdådig pels, som kræver lang tids daglig pleje. Det er vigtigt at gøre sig dette klart, inden man taber sit hjerte til en af de pelsrige racer. Har man ikke tiden til at passe pelsen, tjener det hunden bedre, hvis man vælger en mindre krævende af slagsen.

I øvrigt har man beretninger om, at der flere steder på kloden har levet hunde helt eller næsten uden pels. I Kina, Peru og Mexico har racerne overlevet helt frem til vore dage. Kineseren, som findes både med og uden pels, hører hjemme blandt selskabshundene, mens de mellem- og sydamerikanske racer betragtes som spidshunde. For at kompensere for den manglende pels, har de hårløse hunde et par grader højere legemstemperatur end andre hunde, og de har derfor gjort gavn som levende varmedunke.

 

KARAKTERTRÆK

Karaktertrækkene hos selskabshundene er lige så forskellige som racernes oprindelser, og det er meget vanskeligt at generalisere for hele gruppen.

For de mindste racers vedkommende gælder det dog ofte, at de lettere føler sig truet for eksempel af legende børn og andre hunde. Det kan resultere i skarpe udfald, som er stort set ufarlige for modstanderen, fordi hunden ikke er større, men som kan bringe den lille hund selv i fare. Under alle omstændigheder er dens opførsel ikke mindre uønsket, fordi den er lille.

Man kan gøre meget for at afværge tendenser til uheldig adfærd ved allerede fra begyndelsen at give hvalpen mange behagelige oplevelser og overkommelige opgaver at løse. Den skal opbygge sin selvtillid gennem tryghed og gode erfaringer. At overbeskytte hunden for eksempel ved at tage den op på armen, så snart noget ukendt viser sig, gør kun ondt værre.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 528 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• LöwchenSelskabshunde. Frisuren med den klippede bagdel er en modesag, som skal forstærke...
• PhaleneSelskabshunde. Phalene og papillon er helt identiske racer, når man ser bort fra...
• Shih tzuSelskabshunde. Shih tzu har en karakteristisk hvirvel oven på næsen, som giver en...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!