Logo

Hannoveransk schweisshund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hannoveransk schweisshund

 

Jagthunde - drivende og støvere. Dens store behov for arbejde og mental stimulering gør racen uegnet som selskabshund

 

HØJDE: Hanner 48-57 cm. Tæver 46-55 cm.

VÆGT: 25-30 kg.

FARVER: Lyst ti I mørkt hjorterød, brindlet eller med mørk maske.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Hannoverscher Schweisshund.

 

MENTALITET: Den største og tungeste af schweisshundene er ikke en selskabshund. Den hører til hos aktive jægere. Hvis den får tilfredsstillet sin jagtlyst og sit instinkt for at følge et spor, er den rolig og omgængelig. Den er hengiven i familien og stærkt knyttet til den, der arbejder med den. Noget reserveret over for fremmede.

 

BEHOV: En førsteklasses sporhund, som behøver megen fysisk motion og mange opgaver, hvor den skal bruge sin fremragende næse. Uden mental stimulering og god social kontakt fungerer den ikke.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er tålmodig, udholdende og selvstændig, og den arbejder særdeles koncentreret og vedholdende i reglen med god kontakt til føreren. Det er ikke en hund, man skal lade gå løs på steder med vildt og trafik. Udnyt i stedet dens sporevner positivt.

 

PELS OG PLEJE: Den tætte pels er kraftig og beskytter godt både mod vejret og mod rifter fra torne og stive grene. Den er glat tilliggende og virker lidt mat. Jævnlig gennembørstning begrænser fældningen til forår og efterår. Ørerne er store og tunge, og de kræver nogen opmærksomhed.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Sportræning er nødvendig for hundens mentale trivsel. Begynd tidligt, og skift ofte træningsmiljø og belønninger. Indlæringen skal være venlig, lystbetonet og konsekvent. Tidlige gode oplevelser med børn og voksne mindsker reservationen.

 

OPRINDELSE: Allerede i oldtiden jagede kelterne med hunde, som i line tavst søgte og fandt spor efter vildt. Derefter lod man gøende drivende jagthunde afslutte jagten. Da skydevåbnene holdt deres indtog i 1600tallet, svandt interessen for disse såkaldte leithunde. De fik så til opgave at søge efter blodspor fra anskudt vildt (Schweiss betyder blod). Gruppen af schweisshunde tæller i dag tre racer: hannoveransk schweisshund, dens efterkommer bayersk bjergschweisshund og alpenlandische dachsbracke.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 839 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Slovakisk støverJagthunde - drivende og støvere. Jagthunden fra Slovakiet kræver en erfaren ejer og er...
• Støvere - mellemstore, korthårede franske Jagthunde - drivende og støvere. Det er først og fremmest farverne, der adskiller de...
• Petit Basset Griffon VendéenJagthunde - drivende og støvere. Jagtinstinktet er udpræget, så man bør ikke lade hunden...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!