Logo

Griffon korthals

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Griffon korthals

 

Jagthunde stående. Racen er opkaldt efter sin skaber, og navnet har intet at gøre med hundens bygning

 

HØJDE: Hanner 55-60 cm. Tæver 50-55 cm.

VÆGT: 23-27 kg.

FARVER: Stålgrå med kastanjebrune aftegninger, ensfarvet rødbrun eller skimlet. Hvid med brunt er tilladt.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Griffan d' Arret a Pail Dur.

 

MENTALITET: En hund, der virkelig vinder ved nærmere bekendtskab. Den er social og meget villig til at indrette sig efter forholdene og de mennesker, der omgiver den. Den er livlig og glad for at lege, for eksempel med familiens børn. Den er imødekommende over for fremmede. Hanhunde kan dog være lidt forbeholdne over for andre hanner.

 

BEHOV: Den muskuløse hund har brug for fysisk motion, så ejeren skal være en person med et aktivt udendørs liv, som er indstillet på at tilbyde den mental beskæftigelse og meget nær kontakt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Jagtlysten er fuldt ud til stede, men mere afdæmpet end hos mange andre hønsehunde. Den kan arbejde selvstændigt, men holder generelt meget tæt kontakt. Den er opmærksom og let at gøre lydig, blot socialiseringen og træningen begynder tidligt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er hård og grov, næsten som svinebørster, aldrig krøllet eller uldagtig. Underulden er fin, meget tæt og vandafvisende. Det er en pels til al slags vejr. Den kræver jævnlig og grundig gennembørstning og eventuelt en let trimning. Skæg og øjenbryn bør friseres dagligt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er meget positiv over for indlæring. Den knytter sig meget stærkt til sin ejer og er udpræget glad for at samarbejde, så opdragelsen er som regel let. Træn venligt og lystbetonet i korte, tempofyldte sekvenser med skiftende belønninger.

 

OPRINDELSE: Hollænderen Eduard Korthals fortalte aldrig, hvilke racer han i 1800-tallet brugte for at skabe sin ruhårede stående hønsehund. Kleiner münsterländer, braque francais, franske griffoner og muligvis barbet har nok hver deres andel i denne vandglade race, som arbejder fremragende på alle terræner, men som ikke er hurtig nok til at konkurrere på markprøver. Eduard Korthals boede i perioder i Tyskland, men gennemførte det meste af sit avlsarbejde i Frankrig, som dermed er blevet hjemland for racen.


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 971 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• SpinoneJagthunde stående. En så kraftig hund som en spinone har behov for megen motion og...
• Slovakisk ruhårJagthunde stående. Den helt specielle sølvgrå farve stammer fra en indkrydsning af...
• Engelsk setterJagthunde stående. Hos ikke aktive jægere bør den engelske setter tilbydes beskæftigelse,...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!