Logo

Basset fauve de bretagne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Basset fauve de bretagne

 

Jagthunde - drivende og støvere. Farven kan variere meget fra hund til hund. Den spænder fra dæmpet gylden til varmt teglrød

 

HØJDE: 32-38 cm for begge køn.

VÆGT: 16-18 kg.

FARVER: Gyldent hvedefarvet eller teglrød.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Basset Fauve de Bretagne.

 

MENTALITET: Den er venlig, kvik og udadvendt. Den accepterer hurtigt de grænser, der bliver sat, og er dermed en udmærket familiehund hos mennesker, der forstår og anerkender racens baggrund som drivende jagthund. Den er aktiv, udholdende og meget selvstændig. Generelt tolerant over for både børn, fremmede mennesker og andre hunde.

 

BEHOV: Dens store behov for at bruge sin fine næse bør tilfredsstilles gennem opgaver, som stimulerer den mentalt. Derudover behøver den en hel del fysisk motion og megen social kontakt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Har ikke været nødt til at bevæge sig hurtigere, end at jægeren kunne følge med og komme på skudhold, når hunden havde opsporet vildtet og gøen de drevet det foran sig. Hunden arbejder vedholdende og selvstændigt med forholdsvis god kontakt til sin ejer.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er meget hård, ru og ret kort. Den er tilliggende, aldrig pjusket og beskytter godt mod vejr og vind. Pelsen skal trimmes et par gange om året og jævnligt børstes grundigt igennem. De lange, lidt tunge ører skal altid holdes rene og frie for hår i øregangen.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Som alle drivende jagthunde slår den ørerne fra, når jagtlysten tændes. Gør man sig håb om, at hunden kan gå løs, skal der trænes indkald med tålmodighed og stædighed fra tidligste hvalpealder. Skift tit træningsmiljø og beløn rigeligt.

 

OPRINDELSE: Udviklet som en mere lavbenet udgave af griffon fauve de bretagne, tilpasset brugen i kratbevokset terræn, gennemskåret af stejle kløfter på den franske Atlanterhavskyst. Oprindelig jagede hundene i grupper på fire, men i dag har jægeren kun en eller to hunde med på jagt. Racen var tæt på at uddø i 1800-tallet, men blev reddet ved indkrydsning af basset griffon vendéen og røde ruhårede gravhunde. Den rødgule basset fra Bretagne er en jagthund, som langsomt vinder frem som familiehund.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 898 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Transsylvansk støver Jagthunde - drivende og støvere. Den har ikke det store kontaktbehov. Den er en...
• Tyske brackerJagthunde - drivende og støvere. Racen, som fik navnet deutsche bracke, udvikledes gennem...
• Støvere - mellemstore, ruhårede franskeJagthunde - drivende og støvere. I egnene ned mod Pyrenæerne bruges griffon bleu de...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!