Logo

Amerikansk cocker spaniel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Amerikansk cocker spaniel


Jagthunde apporterende. Den amerikanske cocker spaniel holdes i dag næsten udelukkende som selskabshund


HØJDE: Hanner 37-39 cm. Tæver 34-36 cm.

VÆGT: 11-13 kg.

FARVER: Sort eventuelt med tanfarvede aftegninger, brun eller rødgul i alle nuancer, hvid med sorte eller røde partier eller trefarvet.

HJEMLAND: USA.

INTERNATIONALT RACENAVN: American Cocker Spaniel.


MENTALITET: Nogen jagtlyst er der vel nok tilbage i racen, men den er med sit sociale væsen først og fremmest en selskabshund. Den mindste af alle jagthunde er livlig, kærlig, kontaktsøgende og glad for mennesker. Den er vagtsom uden at være højrøstet. Dens eneste minus er en omfattende pelspleje, som virkelig kræver sin ejer.


BEHOV: Racen er meget madglad og behøver flere raske spadsereture dagligt for at holde vægten. Dens største behov er dog selskab, nær kontakt med mennesker og tidlig tilvænning til pelspleje.


AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er en hund, der som alle andre sætter pris på at få lov til at bevæge sig frit. Men det er ikke en hund, der generelt fjerner sig ret langt væk fra sin ejer. Der skal ikke megen opdragelse til for at holde jagtinstinktet på et acceptabelt niveau.


PELS OG PLEJE: Pelsen er glat og silkeagtig. Den er tæt og frodig på bug, bryst, ben og ører og kræver meget grundig børstning et par gange om ugen samt jævnlig vask, klipning og trimning. Ørerne skal passes omhyggeligt hver dag, ligesom øjenrande og læbefolder skal holdes rene.


TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racens store kontaktvillighed gør den nem at opdrage, blot det sker med venlighed og konsekvens. Enhver form for hårdhed vil snarere gøre den trodsig end lydig. Beløn rigeligt og varieret, men hold igen med godbidderne af hensyn til vægten.


OPRINDELSE: Engelske cocker spaniels kom muligvis til Nordamerika med indvandrere allerede i 1620'erne. Den særlige amerikanske variant af racen stammer dog fra 1880'erne, hvor en lille og lavstammet cockerhan ved navn Obo II blev importeret til USA fra England. Han blev stamfader til nutidens amerikanske cocker, som adskiller sig tydeligt fra sit engelske ophav ved størrelsen, hovedformen, den kortere ryg og den overdådige pels. Den er den mest talrige race i USA og populær over det meste af verden.




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 839 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Irish water spanielJagthunde apporterende. Den irske vandspaniel kan tilpasse sig et liv i en familie, men...
• Golden retrieverJagthunde apporterende. Ikke kun farven, men også racens væsen kan variere en del fra hund...
• - Jagthunde apporterendeJagthunde apporterende. Glæden ved vand ligger dybt i en labrador retriever. Den går...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!