Logo

Saluki

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Saluki 


Mynder. Myndernes jagtlyst kan med tragisk resultat også tændes af en lille hund eller en kat i bevægelse

 

HØJDE: Hanner 58-71 cm. Tæver 54-57 cm.

VÆGT: 14-25 kg.

FARVER: Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen brindlet.

HJEMLAND: Mellemøsten.

INTERNATIONALT RACENAVN: Saluki.

 

MENTALITET: En værdig og selvstændig hund, som knytter sig meget tæt til familien og navnlig til den person, der tager sig mest af den. Over for fremmede er den nysgerrig, men noget tilbageholdende. Den er selskabelig og trives fint sammen med andre hunde af samme type. En renlig og behagelig selskabshund med udpræget jagtlyst.

 

BEHOV: Den har et stort kontaktbehov både i forhold til familien og artsfæller, og den kan have svært ved at være alene. Den behøver desuden megen motion og mentalt stimulerende beskæftigelse.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den glemmer alt omkring sig, hvis den får øje på et jagtbytte, som også kan være en lille hund eller en kat. Det er svært at finde steder, hvor man kan lade den gå løs. Tidlig og vedholdende træning kan dæmpe jagtinstinktet, men aldrig slukke det.

 

PELS OG PLEJE: Den almindeligste variant har en glat, blød og silkeagtig pels med behæng på hale, ben og ører. Den skal børstes og friseres mindst en gang om ugen. Den korthårede variant har ingen behæng og behøver kun aftørring med et opvredet vaskeskind. Hunden kan være lidt kuldskær.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Tidlig socialisering dæmper racens reservation over for fremmede, og det letter opdragelsen, hvis hunden ikke når at opbygge for stor selvstændighed. Træn varieret, venligt og konsekvent. Find en sikker indhegning, hvor hunden kan løbe løs.

 

OPRINDELSE: Beduinernes mynde ligner meget de hunde, som er afbildet i ægyptiske kongegrave. For islamiske fundamentalister er hunde urene dyr, men salukien er en undtagelse. På jagten sad hunden foran på hesten for at spare poterne for mødet med det glødende sand. Når der var vildt i sigte, slap man jagtfalkene. De distraherede byttet, til hunden nåede frem og dræbte det. En araber sælger ikke en saluki, men kan give den som hædersgave, og sådan kom racen til Europa sammen med arabiske heste.

 

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 838 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Whippet Mynder. Whippet egner sig fint som selskabshund i en aktiv familie. Den kræver en hel...
• BorzoiMynder. Den russiske mynde er lettere at opdrage end mange andre mynder, men jagtlysten...
• Irsk ulvehundMynder. Det kræver god plads både ude og inde at dele hverdagen med verdens største...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!