Logo

Magyar agar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Magyar agar

Mynder. Mynden fra de ungarske stepper er væsentligt mere udholdende end mange andre mynderacer

 

HØJDE: Hanner 65-70 cm. Tæver 62-67 cm.

VÆGT: 22-31 kg.

FARVER: Alle farver og farvekombinationer er tilladt undtagen blå, blå-hvid, brun, ulvegrå, black-and-tan og trefarvet.

HJEMLAND: Ungarn.

INTERNATIONALT RACENAVN: Magyar Agar.

 

MENTALITET: Den atletisk byggede mynde fra de ungarske stepper er en rolig, trofast og hengiven familiehund med et meget veludviklet jagtinstinkt. Den er noget reserveret over for fremmede, vagtsom og parat til at beskytte både mennesker, hjem og ejendom. Den kræver nogen hundeerfaring og er ikke en race for førstegangshundeejeren.

 

BEHOV: Motionsbehovet er stort og tilfredsstilles kun delvis af lange gåture, men bør suppleres med muligheden for at løbe frit. Den behøver desuden mental beskæftigelse og tæt social kontakt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den bruges i hjemlandet stadig til harejagt, og den er særdeles udholdende, næsten utrættelig. Når synet af et muligt byttedyr tænder jagtlysten, er den meget svær at kalde tilbage, med mindre tidlig og vedholdende træning har givet bedre kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, tæt, glat tilliggende og føles lidt hård.

Om vinteren kan der dannes et betydeligt lag af tæt underuld, så pelsen beskytter langt bedre end pelsen hos mynder fra sydligere himmelstrøg. I overgangsperioderne skal pelsen børstes grundigt igennem hver uge.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Socialiseringen til børn, fremmede og andre hunde bør begynde meget tidligt. Opdragelsen kræver tålmodighed og konsekvens. Træn tempofyldt og varieret i korte sekvenser og læg hovedvægt på indkald. Beløn hurtigt øjenkontakt og samarbejde.

 

OPRINDELSE: Alle de folkestammer, som i århundreder har bevæget sig ind i vore dages Ungarn og Rumænien, har haft kraftige jagtmynder. Det gjaldt også magyarerne, der har lagt navn til racen. Den blev i århundreder brugt af både adel og menigmand til jagt på harer og hjortevildt. Da hundevæddeløb i begyndelsen af 1800-tallet også blev populært i den del af Europa, krydsede man racen med greyhound. Den er i dag stadig fremragende til væddeløb, og på lange distancer er den endda hurtigere end greyhound.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 828 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• GreyhoundMynder. En greyhound kan komme op på en fart af 60 km/t, men den er ikke specielt...
• Skotsk hjortehundMynder. Trods størrelsen er den skotske hjortehund generelt en rolig og behagelig...
• AzawakhMynder. Azawakh har svært ved at tilpasse sig et liv i vores klima. Jagtlysten er stærk og...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!