Logo

Volpino italiano

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Volpino italiano

 

Spidshunde: På landet i Italien holdt mastiffer vagt, mens små hvide spidshunde klarede rotter og mus

 

HØJDE: Hanner 27-30 cm. Tæver 25-28 cm.

VÆGT: 4-5 kg.

FARVER: Ensfarvet hvid eller rød.

HJEMLAND: Italien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Volpino Italiano.

 

MENTALITET: Racen adskiller sig i mentalitet ikke meget fra den tyske kleinspitz. Den er en livlig og glad, men også temperamentsfuld selskabshund. Den er stærkt knyttet til sine hjemlige omgivelser og til familien og altid rede til med højlydt gøen at gøre opmærksom på enhver fremmed indtrængen. Ordet volpino betyder lille ræv.

 

BEHOV: Den er aktiv, grænsende til det utrættelige, og behøver mere motion, end man skulle vente ud fra størrelsen. Tidlig socialisering og en fornuftig opdragelse vil dæmpe lysten til at gø.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig supplerede den lille musejæger de lænkede mastiffer på landejendommene i Italien. Den gik frit omkring og var den første til at slå alarm, når nogen nærmede sig. Samtidig var den selskabshund og legekammerat for børnene, også i byerne.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er busket, meget lang og usædvanlig udstående fra kroppen. Strukturen er grov og glat. Man må påregne en del pelspleje i form af en grundig ugentlig gennembørstning. Små hunde får ofte mere findelt foder, så se jævnligt tænderne efter for eventuelle tandsten.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Små hunde lærer lige så nemt og hurtigt som store, og de er ofte meget morsomme at arbejde med. Begynd træningen tidligt og vær konsekvent, venlig og tålmodig. Vær tilbageholdende med de spiselige belønninger, som let fører til overvægt.

 

OPRINDELSE: Racen er efterkommer af de spidshunde, der har levet i Centraleuropa siden Stenalderen. Der er fundet forstenede skeletrester omkring forhistoriske pælehuse ved søbredderne. Den nedstammer ikke fra de små tyske spidser, men er givet i slægt med dem. Den har været opdrættet i Italien siden romertiden og blev værdsat for sin årvågenhed i paladset såvel som i hytten. I Renæssancen var den kunstnernes og de fornemme damers hund, og i 1800-tallet var den en utrættelig ledsager for kærrekuske.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• EtnahundSpidshunde: Den elegante race fra Etnas ujævne lavaskråninger har bevaret meget af den...
• KleinspitzSpidshunde: Kleinspitz er identisk med pomeranian i bygning, men pelsen er mere behersket
• VästgötaspidsSpidshunde: Arbejdsformen er fuldstændig den samme hos den svenske västgötaspids og de...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!