Logo

Västgötaspids

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Västgötaspids

 

Spidshunde: Arbejdsformen er fuldstændig den samme hos den svenske västgötaspids og de engelske corgier

 

HØJDE: Hanner 32-34 cm. Tæver 30-32 cm.

VÆGT: 9-14 kg.

FARVER: Grå, gråbrun, grågul eller rødbrun med lysere aftegninger.

HJEMLAND: Sverige.

INTERNATIONALT RACENAVN: Västgötaspets

 

MENTALITET: Nordens eneste helt lavbenede hund har ikke samme selvstændighed som de andre spidshunde. Den er en nem og behagelig familiehund hos sporty mennesker, robust og kraftig, overbærende i forhold til børn og altid oplagt til leg. Den er årvågen, opmærksom og melder om gæster og alt andet usædvanligt med en kraftig gøen.

 

BEHOV: Den passer ind i enhver familie, hvor man er indstillet på at give den nærhed og god social kontakt, passende fysisk aktivitet og beskæftigelse. Manglende motion fører let til overvægt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Glad for at bevæge sig og altid parat til nye oplevelser uden at være udpræget motionskrævende. Den er lydhør over for anvisninger og holder sig relativt tæt omkring sine mennesker, som den med hyrdehundens instinkt sørger for at holde sammen på.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er middel lang og lige med tæt og blød underuld. Den beskytter hunden godt i al slags vejr og er ikke arbejdskrævende i hverdagen. En grundig gennembørstning en gang om ugen fjerner de fleste løse hår. Hunden bliver på grund af de lave ben noget snavset i vådt vejr.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er meget nem at opdrage. Den opfatter hurtigt, husker godt og reagerer positivt på alle former for indlæring. Den har anlæg for både lydighed, agility og sporarbejde. hvis den fra hvalp trænes venligt, varieret og med god konsekvens.

 

OPRINDELSE: Den regnes for at være en af de indfødte svenske racer, men det er ikke helt klart, hvordan den er beslægtet med welsh corgierne. Det er vanskeligt at sige, om vikingerne bragte hunde af denne type fra Sverige til England eller omvendt. Nyere forskning tyder dog på, at racen er udviklet i Sverige. Arbejdsmetoden var den samme. Hundene drev kvæget ved at nappe efter haserne på dyrene, og de var hurtige og lavbenede nok til ikke at blive ramt af de sparkende klove.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.224 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Japansk spidsSpidshunde: Japansk spids er en indtagende og kun lidt pladskrævende selskabshund
• Finsk spidsSpidshunde: Man må bære over med en temmelig støjende adfærd, hvis man anskaffer en finsk...
• BasenjiSpidshunde: Man hører aldrig en basenji gø. Den udtrykker sig i stedet med en slags jodlen

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!