Logo

Svensk hvid elghund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Svensk hvid elghund

 

Spidshunde: Den svenske hvide elghund nedstammer fra to grå racer, jämthund og norsk grå elghund

 

HØJDE: Hanner ca. 56 cm. Tæver ca. 53 cm.

VÆGT: 18-20 kg.

FARVER: Hvid, men en svagt gullig tone accepteres.

HJEMLAND: Sverige.

INTERNATIONALT RACENAVN: Svensk vit älghund.

 

MENTALITET: En selvstændig, energisk og modig jagthund. Den er generelt venlig og imødekommende over for alle, den kender. Den er dog temmelig afventende i forhold til fremmede mennesker, og den kan være stridbar over for andre hunde. Det er en hund, der kræver viden, forståelse og hundeerfaring af sin ejer. Den er meget gøende.

 

BEHOV: Den kræver megen motion og beskæftigelse, som tilfredsstiller dens jagtinstinkter. Den behøver en leder, som den kan respektere, og den knytter sig oftest mest til en bestemt person.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den har et meget stærkt jagtinstinkt, så man skal ikke forvente at kunne lade den færdes frit. Dens opgave er at finde elgen og fastholde dens opmærksomhed, til jægeren kommer på skudhold. Den bevæger sig gerne langt væk, men holder alligevel kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er halvlang, grov, glat og står ud fra kroppen.

Den har en tyk og blød underuld, og den fælder voldsomt to til tre gange om året. En grundig ugentlig gennembørstning begrænser fældningen. Pelsen isolerer mod al slags vejr, og hunden opholder sig gerne udendørs.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen opfatter hurtigt og har let ved at lære, når blot opdragelsen begynder tidligt og er venlig og lystbetonet. Vær konsekvent og meget opfindsom. Træn i korte sekvenser og skift ofte mellem forskellige træningsmiljøer og belønninger.

 

OPRINDELSE: Den hvide elghund stammer fra de to grå racer, jämthund og norsk elghund, som lever på grænsen mellem Sverige og Norge. I begge racer har der langt tilbage i tiden af og til været født meget lyse hvalpe. I Sverige voksede interessen for dem i 1960'erne blandt andet på grund af deres gode jagtegenskaber. I 1987 begyndte en optælling af hvide elghunde, og i begyndelsen af 1990'erne havde man fundet over 300 eksemplarer, hovedsagelig i Jämtland, Dalarna og Värmtand. Racen blev godkendt i 1993.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.035 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Volpino italianoSpidshunde: På landet i Italien holdt mastiffer vagt, mens små hvide spidshunde klarede...
• Mexicansk hårløsSpidshunde: De to størrelsesvarianter af den hårløse hund fra Mexico regnes for...
• Norsk lundehundSpidshunde: Ingen race er bygningsmæssigt i den grad tilpasset forholdene som den norske...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Smæk insektet!