Logo

Pharaoh hound

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Pharaoh hound

 

Spidshunde: Der er mange beviser på, at pharaoh hound har set ud i mere end 4000 år, som den gør i dag

 

HØJDE: Hanner 56-63 cm. Tæver 53-61 cm.

VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Rødgul eller mørkt rød med eller uden præcise hvide aftegninger.

HJEMLAND: Malta.

INTERNATIONALT RACENAVN: Pharaoh Hound.

 

MENTALITET: En livlig og legesyg hund, som normalt ikke har nogen problemer hverken med mennesker eller andre hunde. Den er venlig af væsen og meget kærlig over for familiens børn og voksne. En særpræget og delikat, men også opmærksomhedskrævende selskabshund hos mennesker, som forstår denne blanding af jagende spidshund og mynde.

 

BEHOV: Dens trang til at bevæge sig med stor fart og over store afstande er ubetvingelig og tilfredsstilles kun delvis gennem megen motion. Den behøver desuden opmærksomhed og social nærhed.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En hurtig og effektiv jæger, som bruger både lugtesansen, synet og hørelsen. Navnlig som ung er den hyperaktiv og kan kun i begrænset omfang gå løs. Jagtinstinktet er stadig intakt, og får den fært af småvildt, er den umulig at kalde tilbage.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, glansfuld, tæt tilliggende og varierer i struktur fra fin til lidt mere grov. Den kræver ikke i sig selv nogen pleje, men en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind fjerner støv, løse hår og understreger farven. Pelsen yder kun lidt beskyttelse, og hunden kan godt være lidt kuldskær.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Bør opdrages med venlig konsekvens og præcise varierede belønninger. Sørg navnlig for at belønne kontakt omgående. Undgå at have den lynhurtige hund løs sammen med tunge hunde og helt små hunde, hvor legen let kan udvikle sig til jagt.

 

OPRINDELSE: Der findes stribevis af arkæologiske beviser for, at racen i mere end 4000 år har set ud, som den gør i dag. Den kom formodentlig før vor tidsregnings begyndelse fra Ægypten til flere øer i Middelhavet med fønikiske handelsfolk. Her levede den isoleret og ubemærket og blev mest brugt til jagt på harer og kaniner. Den jager ofte i flok. Tidligt i 1900-tallet kom de første eksemplarer til Storbritannien fra Malta, men først omkring 1960 opstod der interesse for den elegante og værdige hund.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 872 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Svensk hvid elghundSpidshunde: Den svenske hvide elghund nedstammer fra to grå racer, jämthund og norsk grå...
• Svensk lapphundSpidshunde: Næsten alt, hvad der bevæger sig, kan vække racens instinktive hyrdeinteresse
• Mittelspitz og grossspitzSpidshunde: De større tyske spidshunde er vagtsomme, men jagtlysten er generelt afdæmpet

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Smæk insektet!