Logo

Basenji

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Basenji

 

Spidshunde: Man hører aldrig en basenji gø. Den udtrykker sig i stedet med en slags jodlen

 

HØJDE: Hanner ca. 43 cm. Tæver ca. 40 cm.

VÆGT: 9-11 kg.

FARVER: Rød, sort eller black and tan med eller uden hvide aftegninger samt brindlet.

HJEMLAND: Centralafrika.

INTERNATIONALT RACENAVN: Basenji.

 

MENTALITET: En charmerende og livlig lille hund, som med stor fornøjelse udfordrer sin ejers humoristiske sans. Den er nysgerrig og insisterer på at undersøge alt. Meget kærlig over for sine mennesker, men kan være lidt reserveret i forhold til fremmede. Fungerer godt med andre hunde, når aktiviteten sker på dens betingelser.

 

BEHOV: Den har et stort behov for menneskelig kontakt og for at blive stimuleret mentalt gennem leg, nye indtryk og ture i det fri, hvor den får lov til at bruge sin fremragende lugtesans.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Racen er selvstændig og har megen jagtlyst, så vær forberedt på at vente på hunden, hvis den får lov til at løbe løs. Man hører ikke en basenji gø, men den er ikke stum. Den udtrykker sig med noget, der lyder som en blanding af kluklatter og jodlen.

 

PELS OG PLEJE: Den fine, glatte pels er kort og tæt tilliggende, og den behøver blot en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Hunden er tilpasset et liv i troperne. Den er ikke direkte kuldskær, men den elsker varme og afskyr regn og fugt. Den er meget renlig og vasker sig næsten som en kat.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er opmærksom, har en hurtig opfattelsesevne og lærer nemt mange ting. Men den er også egenrådig og bestemmer selv, hvad og hvornår samt i hvilket omfang den vil udføre, hvad den har lært. Tvang gør den både sky og uvillig til at samarbejde.

 

OPRINDELSE: Typen er en af verdens ældste. I hvert fald findes den afbildet på 12.000 år gamle grottemalerier i Sahara og i ægyptiske grave. I slutningen af 1800-tallet fortalte opdagelsesrejsende om små hunde i Zaire, som ikke kunne gø. Hos pygmæer i det sydlige Sudan arbejdede de fuldstændig som de nordiske jagtspidser. Deres manglende gøen var erstattet af små klokker. De første basenji kom til Storbritannien omkring år 1900, men først i 1936 var racen tilstrækkelig tilpasset til at kunne formere sig.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.037 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• EtnahundSpidshunde: Den elegante race fra Etnas ujævne lavaskråninger har bevaret meget af den...
• PomeranianSpidshunde: Hvis en hund med så overdådig pels skal befinde sig godt, kræver det flittig...
• AkitaSpidshunde: Den største af de japanske spidshunde har stor jagtlyst og er krævende at...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!