Logo

Norfolk terrier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Norfolk terrier

 

Terriere: Det er kun ørestillingen, der adskiller norfolk og norwich terrier. På andre punkter er de identiske

 

HØJDE: 25-26 cm for begge køn.

VÆGT: 5-5,5 kg.

FARVER: Alle nuancer af rød, hvedefarvet, sort og tan eller grizzle.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Norfolk Terrier.

 

MENTALITET: Dens blide og kontaktsøgende væsen gør den til en god familiehund. Den er livlig, aktiv, opfindsom, charmerende og generelt venlig over for alle uanset alder, kendte såvel som fremmede. Det er en lille hund, men det er der aldrig nogen, der har fortalt den. Den er vagtsom og frygtløs, men ikke stridbar. Noget gøende.

 

BEHOV: Den elsker motion og udendørs liv, og den er næsten umulig at gå træt. Men den elsker også mad, så man skal passe på vægten i perioder med mindre aktivitet. Trives som hjemmets midtpunkt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den oprindelige rottejæger er en selvstændig hund. Den kan stadig tænde på for eksempel en kat, og så kan den være svær at kalde til orden. Den er dog samtidig tæt knyttet til sine mennesker og vil gerne gøre dem tilpas, så den holder som regel nær kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Som for alle ruhårede terriere skal pelsen trimmes nogle gange om året. Her står det dog ligefrem i racestandarden, at overdreven trimning er uønsket, og man kan udmærket lære at gøre det selv. I det daglige holdes pelsen med børste og kam, så fælder den kun lidt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: En opmærksom, lærenem og samarbejdsvillig hund, som helst selv vil kunne se et formål med øvelserne. Prøv med godbidmetoden, for i denne lille hunds øjne er der intet så fornuftigt som mad. Træn konsekvent, venligt, kvikt og varieret.

 

OPRINDELSE: Med undtagelse af ørestillingen er norfolk og norwich terrier identiske. Baggrund, udseende og personlighed er den samme. Helt fra 1800-tallet har der været terriere i det østlige England med både stående og hængende ører, og de blev parret indbyrdes som norwich terrier. Først i 1964 blev varianten med de hængende ører anerkendt som selvstændig race under navnet norfolk terrier, og de to varianter bliver ikke længere blandet. I dag er norfolken i praksis en anelse større end norwich.


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 853 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Cesky terrierTerriere: Racen er skabt for mindre end 50 år siden og udviklede sig hurtigt til en...
• Irish glen af imaal terrierTerriere: Irish glen of imaal terrier vinder stadig stigende opmærksomhed som familiehund
• Dandie Dinmont terrierTerriere: Den tager gladelig rotter og mus, men har ellers ikke terriernes udprægede...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!