Logo

Bedlington terrier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Bedlington terrier

 

Terriere: Frisuren får bedlington terrieren til at ligne et lam, men udseendet bedrager

 

HØJDE: Omkring 41 cm uanset køn.

VÆGT: 8-10,5 kg.

FARVER: Blå, leverfarvet eller sandfarvet med eller uden tanfarvede aftegninger.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Bedlington Terrier.

 

MENTALITET: Den er venlig og meget hengiven, når den er i ro, men også vagtsom og modig, når den mener, der er grund til det. Overstrømmende kærlig i forhold til familien, men måske lidt reserveret over for fremmede. Den er som udgangspunkt social, men kan have tilbøjelighed til at udfordre artsfæller, når den bliver kønsmoden.

 

BEHOV: Racen er glad for motion og selskab kontaktbehovet kan næsten nærme sig det påtrængende. Den har en stor tilpasningsevne og indretter sig gerne efter de forhold, man tilbyder den.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Man skal være forberedt på,

At hunden har et stærkt jagtinstinkt lige under huden. Den jager gerne alt, hvad der rører sig, og når den får fært af et bytte, reagerer den lynhurtigt. I den situation er den ellers kontaktglade hund svær at kalde ind.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er uldagtig og uden underuld. Den fælder ikke, og racen tåles af mange allergikere. Pelsplejen er omfattende. Hårene har tendens til at sno sig sammen, så hunden skal friseres igennem ofte og bades jævnligt. Pelsen klippes i facon fire til fem gange om året.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er som regel opmærksom og lærenem, men mister interessen, hvis indlæringen er kedelig og langtrukken med mange gentagelser. Den melder også fra, hvis træningen ikke er baseret på venlighed og tillid. Beløn samarbejde også på afsta nd.

 

OPRINDELSE: Racen kommer fra et område i Northumberland, og den menes at stamme fra krydsning mellem flere lokale terriervarianter og odderhund. Hurtigheden, den buede ryg og de lange bagben tyder på, at whippet også er indblandet. Sigøjnere i Rothburyskovene op mod den skotske grænse brugte disse hunde til vagt og krybskytteri, da de jager i tavshed. Desuden har racen deltaget i hundekampe og væddeløb. Den specielle frisure kom til sidst i 1800-tallet, da racen gjorde sin entre på udstillingerne.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 796 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Yorkshire terrierTerriere: Selvom yorkshire terrieren er meget lille, er den alligevel en terrier med liv...
• Engelsk toy terrierTerriere. Engelsk toy terrier er en livlig og underholdende miniatureudgave af manchester...
• Welsh terrierTerriere: Mentalt lidt mere afdæmpet end lakeland og fox terrier, som den ellers minder...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!