Logo

- Terriere

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Terriere

Irish glen af imaal terrier blev oprindelig brugt til gravjagt.

 

Terrierne er oprindelig jagthunde. De har deres udgangspunkt i de drivende jagthunde, men alle racerne er af nyere oprindelse. De fleste er udviklet i Storbritannien til forskellige terræntyper og arbejdsopgaver.

 

Ordet terrier kommer af det latinske ord terra, som betyder jord. Det giver en klar ide om, hvad disse hunde oprindelig blev brugt til. De skulle gå ned under jorden eller ind i snævre huler og som de drivende jagthunde, de er i bund og grund, jage vildtet ud til jægeren eller ved gøen markere, hvor det kunne betale sig at grave efter det.

 

Praktisk talt alle terrierracerne har deres rødder i Storbritannien, hvor de også tidligt blev specialiseret til forskellige terræntyper og arbejdsopgaver. Ingen af racerne er dog specielt gamle.

 

De ældste beskrivelser stammer fra tiden omkring 1600-tallet. På den tid fandtes der kun kortbenede terriere. Langt de fleste var ruhårede, farven enten sort med rustrøde partier eller grumset beige.

 

I 1800-tallet kom de højbenede terriere til. De var hurtige nok til at kunne ledsage ryttere på jagt, men nogle af dem var for store til at følge ræven eller grævlingen ned i graven, så de måtte nøjes med at markere, hvor den befandt sig.

 

LAVBENEDE TERRIERE

Typemæssigt var der stor forskel på terrierne fra egn til egn. I det bjergrige grænseland mellem England og Skotland finder man oprindelsen til mange af de lavbenede racer.

Her drev man udelukkende jagt til fods. Hver mand i landsbyen mødte med en hund eller to, og så gik man samlet ud i terrænet. Man gik ikke på jagt for sjov eller som adspredelse i hverdagen. Man gjorde det af simpel nødvendighed, for at lammene kunne være i fred for de rovdyr, som disse områder vrimlede med. Og fåreavl var det, man levede af i bjergegnene.

De terriere, man her havde brug for, skulle være stærke og udholdende. De skulle arbejde frygtløst, ufortrødent og effektivt, også når de blev konfronteret med en voksen ræv eller grævling. Hurtigheden var mindre vigtig.

 

HØJBENEDE TERRIERE

Anderledes var det længere sydpå. I det engelske lavland i The Shires var det finere folk, der hovedsagelig for deres fornøjelses skyld drog på jagt til hest. Rytterne var ledsaget af en gruppe drivende jagthunde, som skulle opspore vildtet og løbe det træt.

 

Men terrieren kunne man ikke undvære. Den skulle være der til at drive ræven ud af dens grav, hvis det skulle lykkes den at smutte under jorden. Bedst var det, hvis også terrieren var hurtig nok til at følge med rytterne, men over længere strækninger havde den sin plads i rygsækken hos en medhjælper til hest.

 

At det var hestefolk, der skabte de højbenede terriere, betød, at man lige fra begyndelsen interesserede sig mere for hundenes udseende, end man ellers gjorde på den tid. Og meget mere, end man gjorde i de områder, hvor terrierne først og fremmest var almindelige menneskers arbejdshunde.

 

KAMPHUNDE

Intet vildt er i øvrigt helligt for en terrier. De slår også nådesløst ned på rotter og mus, så de var samtidig værdsatte som gårdhunde.

 

Som arbejdshund er ingen anden hundetype en mere effektiv dræber. Helt frem i begyndelsen af 1900-tallet arrangeredes ligefrem konkurrencer i rottebidning i specielle indhegninger. Vinderen var den hund, som gjorde det af med flest rotter inden for en fastsat tid.

Andre terriere blev tidligere brugt til hetzkampe, hvor terriere sloges mod hinanden eller mod andre dyr. Hunde, som blev brugt til for eksempel tyrekampe, var oprindelig store hunde af molos eller doggetypen, men terriere blev krydset ind for at øge aggressiviteten. Resultatet blev de forskellige bull terriere og den amerikanske staffordshire terrier.

 

Amerikansk Pitbull terrier og Amerikansk Staffordshire terrier er på listen over forbudte racer.

 

KARAKTERTRÆK

Terriernes jagtinstinkt er bevaret lige under overfladen hos de mange racer, vi kender i dag. Som ejer af en terrier må man være forberedt på, at hunden insisterer på at kontrollere hvert et musehul, den finder på sin vej.

 

En terrier er selvstændig, grænsende til det stædige. Den er temperamentsfuld, grænsende til det hidsige. Men den er også mentalt robust, og som familiehund er den en kilde til uophørlig morskab, for den elsker fest og farver. Den er utrolig aktiv, livlig og charmerende, og indstiller man sig på dens betingelser, er den både intelligent og lærevillig.

 

Før man vælger en terrier, må man også se i øjnene, at pelsen undtagen for de glathårede racer kræver professionel hjælp nogle gange om året, hvis racen skal tage sig ud som på billeder. Det koster naturligvis penge, men til gengæld fælder disse racer stort set ikke, og pelsen er meget nem at holde i det daglige.

 

- Terriere

Som voksen har den charmerende jack russell terrier stadig masser af jagtlyst.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 466 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Labrador retrieverJagthunde apporterende. Der er næsten ikke den opgave, en labrador retriever ikke kan...
• VizslaJagthunde stående. Vizsla er ofte mere kontaktsøgende end mange af de øvrige stående...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!