Logo

Riesenschnauzer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Riesenschnauzer

 

Vagt- og gårdhunde: Man skal hos riesenschnauzer være forberedt på nogen forskel i mentaliteten hos hanner og tæver.

 

HØJDE: 60-70 cm for begge køn.

VÆGT: 35-45 kg.

FARVER: Sort med sort underuld eller peber-salt i forskellige nuancer og med sort maske.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Riesenschnauzer.

 

MENTALITET: Vagtsom og modig, men samtidig ligevægtig. En årvågen beskytter af alt, hvad der er den betroet. Generelt tålmodig og overbærende over for børn. Mindre tolerant over for andre hunde, specielt kan hanhundene være noget stridbare i forholdet til hinanden. Egnet som familiehund hos aktive mennesker med nogen hundeerfaring.

 

BEHOV: En kraftfuld og robust race, som kræver rigeligt med motion og mange opgaver, som kan stimulere hunden mentalt. Desuden behøver den et godt socialt liv med tæt kontakt til mennesker.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Aktiv og glad for at bevæge sig frit. Ikke rastløs, snarere besindig. Som voksen er den ret rolig, når man tager racens baggrund og størrelse i betragtning. Ikke altid lige villig til at følge ejerens anvisninger, men holder dog relativt nær kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen består af en tæt underuld og en ikke for kort dækpels, som er ru, hård og tæt tilliggende uden at være pjusket eller bølget. Hunden skal børstes jævnligt og helst have friseret øjenbryn og skæg dagligt. Pelsen trimmes to til fire gange om året og fælder ikke.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Intelligent, arbejdsvillig og lærenem. Skalopdrages meget konsekvent, men absolut ikke hårdhændet. Især skal unoder stoppes, inden de når at udvikle sig til dårlige vaner. Racen er meget alsidig og velegnet til alle tjenestehundeopgaver.

 

OPRINDELSE: Schnauzeren menes at være baggrunden for den store variant såvel som for den lille. Riesenschnauzeren er antagelig skabt på basis af særlig store individer, som blev parret med sydtyske bondehunde med blandet baggrund samt med sort grand danois. Den var først slagternes kvægdriver, senere blev den vagthund for andre transporter. Den havde ikke nogen præcis arbejdsopgave, og racen var længe om at blive etableret og anerkendt. Det skete først i 1923, da politi og militær fik øje for den.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 911 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• DværgschnauzerVagt- og gårdhunde: Dværgschnauzeren er en frisk og sporty selskabshund under de...
• Entlebucher sennenhundVagt- og gårdhunde: Entlebucher sennenhund fødes med meget kort hale eller helt stumphalet
• Mastino napoletanoVagt- og gårdhunde: Den neapoletanske mastiff kræver tidlig socialisering, omfattende...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!