Logo

Grosser schweizer sennenhund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Grosser schweizer sennenhund

 

Vagt- og gårdhunde: Der skal nogen hundeerfaring til for at håndtere den stærke grosser schweizer sennenhund.

 

HØJDE: Hanner 65-72 cm. Tæver 60-68 cm.

VÆGT: 55-60 kg.

FARVER: Sort med symmetriske brunrøde og hvide aftegninger.

HJEMLAND: Schweiz.

INTERNATIONALT RACENAVN: Grosser Schweizer Sennenhund.

 

MENTALITET: En robust og kraftig hund med et roligt, harmonisk væsen. Den er pålidelig, godmodig og hengiven over for familien, men alene på grund af størrelsen er det næppe en race for førstegangshundeejere. Som vagthund er den opmærksom og modig. Den er lidt afmålt over for fremmede, og den er ofte ikke særlig venlig mod andre hunde.

 

BEHOV: Kræver regelmæssig motion, god beskæftigelse og en hel del plads omkring sig. Behøver tidlig socialisering og tæt menneskelig kontakt, for at vagtinstinkterne ikke skal tage overhånd.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Racens jagtinstinkt er meget behersket. Den holder sig fortrinsvis til sit område og sine mennesker, og den er ikke tilbøjelig til at strejfe. Når en indhegning alligevel er ønskelig, skyldes det, at den store hund let kan vælte børn og ældre mennesker.

 

PELS OG PLEJE: Den dobbelte pels består af en tyk kort til middellang yderpels over en tæt underuld, som beskytter hunden effektivt i al slags vejr. Pelsplejen er meget overkommelig. En ugentlig grundig gennembørstning er tilstrækkelig til at fjerne støv og løse hår. Et bad frisker op på farverne.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er måske lidt langsom i opfattelsen, men den er glad for at lære, og når indlæringen er på plads, glemmer den aldrig igen, hvad den har lært. Afpas træningen efter hundens eget tempo og beløn rundhåndet. At presse hunden fører kun til stædighed.

 

OPRINDELSE: Den største af sennenhundene er muligvis også den ældste og formodentlig endnu en efterkommer af romernes mastiffer. I århundreder var den trækhund for omvandrende handelsfolk, vagthund for bønderne og kvægdriver for slagterne. Racen blev anerkendt i 1910, efter at den i en kort periode have været betragtet som en korthåret berner sennenhund. Under 2. Verdenskrig uddannede den schweiziske hær racen til flere formål, og den har også senere vist sig nyttig som spor- og lavinehund.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 855 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• PyreneerhundVagt- og gårdhunde: Pyreneerhunden burde måske rettelig høre til hyrdehundene som de andre...
• Cao da serra da estrelaVagt- og gårdhunde: Racen behøver en tidlig socialisering for at indrette sig i en...
• Broholmer Vagt- og gårdhunde: Broholmeren er nok det nærmeste, man kommer på en national dansk...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!