Logo

Dværgschnauzer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Dværgschnauzer

 

Vagt- og gårdhunde: Dværgschnauzeren er en frisk og sporty selskabshund under de allerfleste forhold.

 

HØJDE: 30-35 cm for begge køn.

VÆGT: 6-7 kg.

FARVER: Peber/salt, sort, sort med sølvfarvede aftegninger eller hvid.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Zwergschnauzer.

 

MENTALITET: Den er vågen, nærværende og elsker selskab, så den har det ikke godt med at være alene mere end fire til fem timer dagligt. Den elsker at være med overalt, tilpasser sig uden problemer og er ikke rastløs eller urolig. Den er meget social og stortrives i flok også med hunde af samme køn. En nem og kvik selskabshund i en ikke alt for magelig familie.

 

BEHOV: En livlig og stærk lille hund, som dog ikke er voldsomt motionskrævende. Et par gode ture om dagen på steder, hvor den kan for lov at løbe løs og møde artsfæller, tilfredsstiller den voksne hunds behov.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Dens jagtinstinkt kommer til udtryk over for rotter og mus, som den dræber effektivt. Den holder sig i relativ nærhed af sine mennesker og strejfer ikke. Den er glad for at gø og kan være temmelig højrøstet, hvis den ikke stoppes i det gennem en målrettet opdragelse.

 

PELS OG PLEJE: Den tætte og stride pels skal trimmes to til fire gange årligt, så fælder den ikke og tåles af mange allergikere. Det kraftige skæg skal redes dagligt, mens kropspelsen kun behøver at blive børstet igennem et par gange om ugen. Se ofte tænderne efter, da racen tidligt danner tandsten.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er meget lydhør, opmærksom og samarbejdsvillig, og den er derfor nem at opdrage. Sæt dog grænser for den kvikke hund. Træn i korte sekvenser med masser af belønning. Agilitytræning er populær hos racen på grund af tempoet og variationen.

 

OPRINDELSE: Den formindskede udgave af schnauzeren er skabt på basis af særlig små individer. Racen genkendes på malerier helt tilbage fra 1700-tallet, hvor den oprindelige rottehund kom ind i varmen og blev selskabshund for husets damer og legekammerat for børnene. I lang tid blev den og dværg- og affenpinscher regnet for samme race, og den sidste udskilning skete først i 1903. Dværgschnauzeren er en frisk og handy selskabshund også for familier, der køber hund for første gang. Farvevarianterne regnes for selvstændige racer.


Dværgschnauzer

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.297 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Berner sennenhundVagt- og gårdhunde: Berner sennenhunden er en af de populæreste familiehunde over det...
• Mastino napoletanoVagt- og gårdhunde: Den neapoletanske mastiff kræver tidlig socialisering, omfattende...
• Mastin de los pirineosVagt- og gårdhunde: Mastin de 105 pirineos er langt mere omgængelig og fremkommelig end...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!