Logo

Dværgpinscher

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Dværgpinscher

 

Vagt- og gårdhunde. Ikke så få ejere er blevet overrasket af dværgpinscherens aktivitetsniveau og energi

 

HØJDE: 25-30 cm for begge køn.

VÆGT: 4-5 kg.

FARVER: Ensfarvet rødbrun i forskellige nuancer eller sort med rustrøde aftegninger.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Zwergpinscher.

 

MENTALITET: Miniatureudgaven af den tyske pinscher er kvik, kærlig og selvbevidst Den er aktiv og opfindsom. Alene størrelsen gør den velegnet som selskabshund i selv den mindste bolig, og det er uanset ejerens alder og tidligere hundeerfaring. Den er vagtsom og kan være lidt reserveret over for fremmede og andre hunde, men er oftest imødekommende og nysgerrig.

 

BEHOV: Selvom dværgpinscheren er meget lille, har den stor glæde af at bevæge sig. Passende daglig motion nedsætter risikoen for overvægt, men vær alligevel tilbageholdende med godbidderne.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Meget glad for at lege eventuelt med sig selv, men allerhelst med sine mennesker. Ikke så få ejere af denne race er blevet overrasket over den lille hunds aktivitet. Den oprindelige rottehund er bestemt ikke tilfreds med kun at sidde på armen.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er meget kort, tæt, glansfuld og glat tilliggende.

Pelsplejen er ubetydelig, men en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind gør underværker, da det fjerner støv og løse hår. Vær opmærksom på kløerne, som let bliver for lange på grund af behersket motion, og på tænderne, som ofte danner tandsten på grund af den findelte kost.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er lærenem og samarbejdsvillig, blot man hele tiden sørger for at holde kontakten og tager hensyn til den ringe størrelse. På den måde lærer den let mange underholdende hundekunster.

 

OPRINDELSE: Dværgformen af tysk pinscher er opstået som en naturlig mutation, og den findes allerede afbildet i 1500-tallet Navnlig sidst i 1800-tallet var den en yndet selskabshund for damer af det bedre borgerskab. Hundene kunne dengang ikke blive små og sarte nok en holdning, der heldigvis senere har ændret sig. Typiske kendetegn hos dværghunde som kuplede hoveder, små spidse næser og store, udstående øjne samt ængsteligt væsen er nu uønskede hos dværgpinscheren, der skal ligne en rigtig hund.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.346 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Sankt bernhardshundVagt- og gårdhunde: Langhåret og korthåret sankt bernhardshund regnes for to selvstændige...
• Dogo argentinoVagt- og gårdhunde: Argentinas meget vagtsomme hunderace er næppe egnet som udelukkende...
• Shar peiVagt- og gårdhunde: Den var tidligere både vagt-, hyrde-, jagt- og kamphund. I dag er den...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!