Logo

Dogo argentino

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Dogo argentino

 

Vagt- og gårdhunde: Argentinas meget vagtsomme hunderace er næppe egnet som udelukkende selskabshund

 

HØJDE: 60-65 cm for begge køn.

VÆGT: 40-45 kg.

FARVER: Rent hvid uden pletter eller aftegninger.

HJEMLAND: Argentina.

INTERNATIONALT RACENAVN: Dogo Argentino. des Pyrénées,

 

MENTALITET: Racen er oprindelig skabt til jagt på vildsvin og puma. Hunden skulle være stærk, udholdende, modig og selvstændig. I dag er det en vagthund, som kan være skeptisk over for fremmede, men som er loyal og hengiven i forhold til familien. Tolerant over for børn, men alligevel næppe egnet udelukkende som selskabshund.

 

BEHOV: Et senet muskelbundt, som kræver masser af motion, en målrettet og tidlig socialisering samt fortsat træning og mange opgaver, hvor den får mulighed for at bruge sin fremragende næse.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En arbejdskrævende, men også lærevillig hund, som kræver en hel del hundeerfaring. Den er energisk, bevæger sig hurtigt omkring og nyder fysisk aktivitet. Den besvarer meget let udfordringer fra andre hunde, så den er vanskelig at have løs på offentlige steder.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, hård og glansfuld uden underuld.

Den kræver minimal pleje, men beskytter dårligt ved lave temperaturer. Den hvide farve reflekterer sollyset, når det er varmt, og gjorde det oprindelig muligt for jægeren at skelne hunden fra det vildt, den forfulgte.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Tendensen til at slås er forsøgt kraftigt dæmpet, men den lurer stadig lige under pelsen. Fra tidligste hvalpealder og livet igennem skal den opdrages og trænes venligt og konsekvent, men uden hårdhed. Især sætter den pris på opgaver som at søge efter genstande eller følge et spor.

 

OPRINDELSE: Spanierne havde allerede i 1500-tallet haft skarpe vagt- og kamphunde med til Sydamerika, efter alt at dømme en tidlig udgave af spansk mastiff. De blev i begyndelsen af 1900-tallet krydset med flere andre racer for at skabe en stærk, modig og hurtig jagthund til storvildt. Harlekin-farvet grand danois, bull terrier, pointer og irsk ulvehund menes at være indblandet i Argentinas første hunderace, som blev internationalt anerkendt så sent som i 1960. Der forekommer af og til døvhed i racen.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 859 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• NewfoundlandVagt- og gårdhunde: Har man rigelig plads både ude og inde, kan en newfoundland være et...
• LandseerVagt- og gårdhunde: Landseer forveksles ofte med at være en newfoundland i samme hvidsorte...
• Great japanese dogVagt- og gårdhunde: Under sin udvikling i USA har racen fjernet sig fra den japanske...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!