Logo

- Vagt- og gårdhunde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Vagt- og gårdhunde

 

I takt med at menneskenes bosættelser voksede til landsbyer og egentlige byer, fik også hundene nye opgaver at tage sig af. De skulle blandt andet beskytte og forsvare deres ejer, hans hjem og hans værdier.

De første bosættelser bestod af en overskuelig gruppe personer, som var tæt knyttet til hinanden. De var ofte fælles om jagt og fiskeri, jordbrug og husdyrhold samt hvad forholdene på bopladsen ellers kunne tilbyde.

Men udviklingen fortsatte. Flere grupper slog sig ned på samme sted. Bopladserne voksede til landsbyer enkelte steder til byer. Menneskene specialiserede sig og fik forskellige opgaver i samfundet, det samme som var sket for hundene århundreder før.

 

Nogle af de hunde, der havde bevogtet husdyrene på marken, flyttede nu ind til byen. Menneskene var nemlig begyndt også at omgive sig med døde ting, som de betragtede som deres personlige ejendele. Husene var blevet mere veludstyrede. Der blev opbevaret forråd og såsæd, indtil næste års forsyninger var i hus. Alt det skulle der også passes på, og det kunne hundene.

 

Gruppen af hunde, hvis opgaver blev knyttet til deres ejers person, hans hjem og hans værdier, spænder vidt. Skellet mellem dem og hyrdehundene er også flydende. Oprindelig har de samme hunde sikkert gjort god fyldest på begge områder.

I dag kalder man officielt gruppen for schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde.

 

SCHNAUZERE OG PINSCHERE

Schnauzere og pinschere er de klassiske gårdhunde. De havde en ganske behagelig tilværelse sammenlignet med mange andre af de tidlige hundetyper.

De levede lunt og trygt i stalden. De fik rigeligt at spise og masser af kontakt med mennesker og andre dyr. Til gengæld skulle de holde rotter, mus og andet småkravl fra dørene, så der ikke gik for meget svind i det dyrebare vinterfoder. De skulle også slå alarm, hvis der kom fremmede til ejendommen efter lygtetændingstid, for dyrene i stalden var en livsbetingelse for familien og en væsentlig del af ejerens formue.

Størrelsen hos schnauzere og pinschere varierer en hel del. Fælles for dem alle er dog adrætheden, smidigheden og hurtigheden.

 

MOLOSSER

I den tunge ende blandt hundene finder man molosserne også kaldet dogger. Deres oprindelse går tilbage til babylonerne. Herfra kom de til Rom som vagtog kamphunde.

Det er store og kraftfulde hunde, som nok kan sætte sig i respekt bare ved deres tilstedeværelse. Men bortset derfra har de gennem århundrederne udviklet sig i flere retninger. Nogle er stadig pålidelige beskyttere af mennesker og ejendom. Andre har fået fredeligere opgaver som trækog lastdyr, og de klarer selv de tungeste byrder både på landjorden og i vandet. Andre igen er blevet hurtige nok til at kunne deltage i jagt på selv de største byttedyr.

 

SENNENHUNDE

Nogle af molosserne fulgte med de romerske legioner på marchen over Alperne og videre op i Mellemeuropa.

De havde til opgave at passe på karavanen af forsyninger, som også bestod af levende kvæg.

I de afsides alpedale levede allerede forskellige lokale bondehunde. De fik fra molosserne et tilskud af muskelkraft, og det har siden gjort stor nytte, når kærrerne med forsyninger skulle trækkes op ad bjerget til kvægets græsgange, og når mælken skulle bringes ned i dalen.

Sennenhundene er i dag fire forskellige racer med lokal baggrund. Størrelse og hårlag er forskellige, men de er alle karakteriseret ved at bære nationalsymbolet på brystet det hvide kors på rød baggrund.

 

KARAKTERTRÆK

Der er stor forskel på mentaliteten hos racerne i denne store gruppe. Man kan fristes til at sammenligne den med en pose blandede bolsjer.

Schnauzerne og pinscherne er generelt meget selvstændige hunde. De samarbejder gerne, men på deres egne betingelser. De er energiske og vagtsomme, men ikke bidske det har aldrig været accepteret hos hunde, der levede i tæt kontakt med mennesker. De skal nok vide at gøre opmærksom på sig selv, og for de mindste racers vedkommende kan det ske på en ret så støjende måde.

 

Molosserne kan for nogle racers vedkommende være beslutsomme vagthunde, der er villige til at sætte magt bag truslerne. Det kan kræve en vis råstyrke at håndtere dem i det daglige, og de kræver en konsekvent opdragelse. Først og fremmest skal de tidligt vænnes til at omgås andre mennesker og dyr.

Andre molosserracer er rare vennesæle bamser, der ikke ville drømme om at blotte en tand. De kan eventuelt brumme lidt, hvis det ikke kan være anderledes, men det ligger ikke til dem at angribe nogen eller noget.

 

Sennenhundene kan som mange oprindelige bondehunde være noget reserverede. Det kan modvirkes gennem en tidlig socialisering og en konsekvent, men kærlig opdragelse.

 

For både molosser og sennenhunde gælder det, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem størrelse og motionsbehov. De sætter naturligvis alle pris på en gåtur, men mange af de meget store hunde er egentlig lidt lade, når de kommer ud over hvalpe- og unghundealderen.

 

- Vagt- og gårdhunde

De schweiziske sennenhunde her berner sennenhund var oprindelig arbejdshunde, som vogtede gården om vinteren og kvæget på sæteren om sommeren.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.019 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• - TerriereTerrierne er oprindelig jagthunde. De har deres udgangspunkt i de drivende jagthunde, men...
• Lagotto romagnoloJagthunde apporterende. Da den oprindelige jagthund blev arbejdsløs, blev den i hjemlandet...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Smæk insektet!