Logo

Sydrussisk ovtcharka

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sydrussisk ovtcharka

 

Hyrdehunde: Hyrdehunden fra Rusland og Ukraine kan være svær at skabe tæt kontakt til.

 

HØJDE: Hanner 65 cm og derover. Tæver 62 cm og derover.

VÆGT: 55-75 kg.

FARVER: Oftest hvid, men gullige eller grålige nuancer accepteres ligesom lette grå aftegninger.

HJEMLAND: Rusland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Loujorousskaia Ovtcharka.

 

MENTALITET: Af natur en selvstændig og noget skarp vagthund, som er mistroisk over for fremmede. Med en tidlig prægning og en målrettet socialisering kan den bringes til at fungere i en familie, selvom den altid vil være en race for virkelig erfarne hundeejere. Den vil vanskeligt kunne tilpasse sig en tilværelse kun som selskabshund.

 

BEHOV: Foretrækker at opholde sig udendørs, hvor den skal have adgang til et passende område. Det er en hund, som har brug for en del motion og gerne løser opgaver, den finder meningsfyldte.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Meget aktiv og glad for at bevæge sig. Den reagerer hurtigt og er meget villig til at forsvare alt, hvad den mener at have ansvaret for. Racen har ikke det store behov for kontakt med mennesker. Den kan endda være svær at skabe tæt kontakt til.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er lang 10-15 cm grov, tæt og tyk, pjusket eller let bølget med veludviklet underuld. Længden er den samme på hoved, ben, krop og hale. Pelsen yder særdeles god beskyttelse mod al slags vejr, men den fælder temmelig meget, hvis den ikke bliver børstet jævnligt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Læg hovedvægten på socialiseringsog lederskabsøvelser hele hundens liv igennem for at undgå, at den giver sig til at udfordre omgivelserne. Den er opmærksom og lærevillig, men det er vigtigt, at den hele tiden forstår, hvem der bestemmer.

 

OPRINDELSE: Racen kom formentlig til det østligste Europa med invaderende asiatiske stammer for mindst 1000 år siden. I århundreder derefter har den beskyttet husdyrflokke i Rusland og Ukraine. For omkring 200 år siden kom der mindre hyrdehunde til området sammen med merinofår fra Spanien. Nutidens sydrussiske ovtcharka er en krydsning af disse to racer. Den sovjetiske hær brugte en overgang racen som vagthund. Den er kun lidt udbredt uden for Rusland, selvom den er nøjsom og tilpasningsdygtig.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 830 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• MudiHyrdehunde: Mudi er en populær hyrdehund i Ungarn, men den ses kun sjældent uden for...
• Polski owczarek podhalanskiHyrdehunde: De store hvide kvægvogtere ligner hinanden meget både af udseende og...
• TervuerenHyrdehunde: Tervueren er i de fleste lande den mest populære af de fire belgiske...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!