Logo

Schapendoes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Schapendoes

 

Hyrdehunde: Schapendoes er med sit sociale væsen en behagelig, men også meget livlig familiehund

 

HØJDE: Hanner 43-50 cm. Tæver 40-47 cm.

VÆGT: 14-16 kg.

FARVER: Alle farver er tilladt, men blågrå til sort foretrækkes.

HJEMLAND: Holland.

INTERNATIONALT RACENAVN: 5chapendoes.

 

MENTALITET: Venlig, legelysten og livlig, vagtsom uden at være skarp og en utrættelig legekammerat for familiens børn. En tilpasningsdygtig hyrdehund, der kan arbejde selvstændigt, hvilket kan være lidt besværligt men også morsomt. En herlig selskabshund, som også er egnet til hundesport. I reglen social over for artsfæller.

 

BEHOV: En meget aktiv hund, som skal motioneres og stimuleres mentalt i rigelige mængder navnlig hvis den skal være alene hjemme i lang tid. Racen er en del afhængig af menneskeligt selskab.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er på en gang selvstændig og meget tæt knyttet til sin "flok", som den altid holder god kontakt til. Foretagsom, opfindsom og aktiv udendørs, roligere og mere afdæmpet inde. Den sætter stor pris på leg med andre hunde. Kan være noget gøende.

 

PELS OG PLEJE: Hos den unge hund kan pelsplejen være omfattende.

Når den færdige pels er på plads hos den voksne hund, er det tilstrækkeligt med en grundig ugentlig gennembørstning. Pelsen er lang og tæt. Den er hård, bølget eller pjusket, og den må ikke være blød og silkeagtig.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er intelligent, lærenem og samarbejdsvillig, så indlæringen byder sjældent på problemer ud over lidt uvilje til at gøre noget på kommando. Træn tempofyldt og varieret med mange belønninger. Et spænde i pandehåret letter øjenkontakten.

 

OPRINDELSE: Racen er lige så gammel, som den ser ud til. Antagelig er den i slægt med bearded collie og old english sheepdog på De Britiske Øer og briard, polski owczarek nizinny og puli på kontinentet. Under 2. Verdenskrig blev den arbejdsløs som fårehyrde, og den var tæt på at uddø. En hollandsk kynolog satte sig i 1953 for at opspore, hvad der var tilbage af den gamle hyrdehunderace, og frem kom de fra hver en krog, og siden er det gået stadig fremad for den lille, skægge og glade hund.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 897 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KomondorHyrdehunde: Komondorens helt specielle snorepels samler meget snavs og er svær at holde...
• Cao da serra de airesHyrdehunde. Den lange, bløde pels behøver en del pleje, mens hunden er ung, senere går det...
• GroenendaelHyrdehunde: Det er stort set kun farven, der adskiller den sorte groenendael fra den...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!