Logo

Kroatisk hyrdehund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kroatisk hyrdehund

 

Hyrdehunde: Der skal et trænet øje til at se forskel på den ungarske mudi og den kroatiske hyrdehund. 

 

HØJDE: 40-50 cm for begge køn.

VÆGT: 13-16 kg.

FARVER: Sort, mindre, hvide aftegninger accepteres.

HJEMLAND: Kroatien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Hrvatski Ovcar.

 

MENTALITET: En vagt- og hyrdehund, som både i udseende og væsen er næsten identisk med den ungarske mudi. Den er lige så hengiven over for sin familie, men lidt større og mere reserveret. Den er temmelig mistroisk over for fremmede, og den viger ikke tilbage fra at slås med andre hunde. En race, som kræver nogen hundeerfaring.

 

BEHOV: En målrettet socialisering fra tidligste hvalpealder hjælper hunden til at overvinde sin naturlige skepsis over for alt fremmed. Kræver en hel del motion og beskæftigelse livet igennem.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En aktiv og udholdende hund, som er meget glad for at få lov til at bevæge sig frit. Den er livlig og opmærksom og beskytter gerne både ejendom, dyr og mennesker. Den holder forholdsvis god kontakt til sin fører, men arbejder også selvstændigt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er forholdsvis blød og 7-14 cm lang på kroppen. Den danner bølger eller løse krøller samt frynser på bagsiden af forbenene og bag på lårene. På hovedet og på forsiden af benene er pelsen kort. Pelsplejen er overkommelig og klares med en ugentlig gennembørstning.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Lærenem og arbejdsvillig, men også yderst selvstændig. Træningen kræver derfor ufravigelig konsekvens, et kvikt tempo, god variation og rigelige belønninger. Undgå håndfaste metoder i indlæringen, men byg på tillid og samarbejde.

 

OPRINDELSE: Racen er opstået i det nordlige Kroatien nær ved den ungarske grænse, formentlig som et resultat af krydsninger mellem lokale hyrdehunde. Den er næppe oprindelig blevet til gennem planlagt avl, men heller ikke ved tilfældige parringer. Typen var udbredt i landområderne allerede sidst i 1800-tallet, og i 1930'erne iværksatte professor Romic et systematisk opdræt af racen, som blev anerkendt før 2. Verdenskrig, men som stadig er næsten ukendt uden for hjemlandet. Kan fødes stumphalet.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.725 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Hollandsk hyrdehundHyrdehunde: De tre hollandske hyrdehunde er her repræsenteret af den korthårede variant
• Australian shepherdHyrdehunde: En arbejdsglad hyrdehund, der også er velegnet som selskabshund i en aktiv...
• GroenendaelHyrdehunde: Det er stort set kun farven, der adskiller den sorte groenendael fra den...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!